KreativJul.dk

for dig der ønsker en kreativ jul

Hjemmelavet perleskål med julemotiver

Sponsoreret indhold

En hjemmelavet perleskål med julemotiver kan bruges til pebernødder, småkager eller bare til at pynte på sofabordet. Det tager lidt tid at få lagt perlerne ordenligt, men det er tiden værd.

Hjemmelavet Perleskål med julemotiver

Afhængigt af størrelsen på den skål man bruger som form, så kan din hjemmelavet perleskåle bruges til godteskål, lysestage eller altmulig-skål. Selv de små børn kan lave en udgave af den fine perleskål.

Dette skal du bruge for at lave en hjemmelavet perleskål:

  • Skål
  • Olie
  • Perler i forskellige farver og måske størrelse
  • Ovn
  • Evt. pincet til at placere perler

Når du har samlet alt du skal bruge, så er du klar til at gå igang.


Trin 1


Perlerne lægges klar og skålen smøres med olie.
Når dette er gjort så skal vi lave hjertet:
Først laves en rombe: 1 rød, 2 hvide, 3 røde, 4 hvide, 3 røde, 2 hvide og 1 rød. Derefter lægges 2 rækker med 4 røde og 1 række med 2 røde for at danne hjertecirklen. Gør det samme med den hvide side.
Perleskål Julemotiver

Trin 2


De sorte perler lægges omkring hjertet, de skal så tæt på som muligt, men uden at ødelægge hjertets form. Mit hjerte er desværre blevet skubbet lidt ud af form.
Perleskål Julemotiver 1

Trin 3


Jeg har valgt også at lave hjerter på siden af skålen, fremgangsmåden er den samme som tidligere ved Trin 1.
Perleskål Julemotiver

Trin 4


Selvfølgelig skulle der også være juletræer på min skål. De laves ved at lave rækker med henholdsvis 5, 4, 5, 4, 3, 2 og 1 i grønne perler. I toppen sættes 1 gul perle.
Perleskål Julemotiver

Trin 5


Når alle perlerne er lagt i skålen, så kan vi stille den i ovnen.
Jeg sætter altid skålene ind i en kold ovn. Ovnen tænder jeg på 200 grader. Det tager ca. 10 minutter, men hold øje med perleskåle undervejs, da den lynhurtigt får for meget varme og så begynder at løbe.
Perleskål Julemotiver

Trin 6


Når din hjemmelavet perleskål er færdig tages den ud af ovnen og stilles hen for at afkøle. Perleskålen må først tages ud når det er helt koldt.
Perleskål Julemotiver

Trin 7


Vask din hjemmelavet perleskål for at fjerne olien og så er perleskålen klar til brug.
Perleskål Julemotiver

Hvis der opstår problemer eller spørgsmål undervejs er du velkommen til at at skrive en kommentar, så vil vi hjælpe dig bedst muligt.

Vi vil naturligvis også gerne se dit bud på en hjemmelavet perleskål, så vedhæft dit billede i en kommentar, det er kun fantasien der sætter grænser.

Sponsoreret indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

KreativJul.dk © 2014-21